Specialpædagogisk støtte

Kom godt i gang med mentorstøtte

Din mentorstøtte skal være et bidrag til, at du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med andre studerende. Her
kommer nogle gode råd og informationer, der kan være med til at sikre, at du får et godt samarbejde med din mentor:

Opstarten

Vores erfaring er, at de bedste mentorforløb indledes med et møde mellem dig og mentor.
Her kan du forklare, hvordan du oplever dine særlige vanskeligheder i forhold til din uddannelse, og du kan evt. fortælle om tidligere erfaringer med en lignende støtte. På mødet kan I også prioritere og planlægge studieopgaverne for det kommende semester.
Det er en god ide at aftale, hvor ofte du og mentor skal se hinanden, og hvilken kontaktform I skal benytte – personligt fremmøde, Skype, telefon, e-mail etc.

Du kan overveje at tage en du kender med til det første møde, så han eller hun kan være med til at fortælle om dig og dine ønsker til samarbejdet. Du kan også medbringe anbefalinger til, hvad støtten skal indeholde.

Din mentors opgaver:

Din mentors indsats afhænger altid af dine særlige vanskeligheder i forbindelse med dit studie.

De vigtigste opgaver vil være at:

  • bistå med at søge og anskaffe studiematerialer og litteratur
  • formidle opgaveformuleringer og bistå med at skabe struktur i skriftlige opgaver
  • assistere dig ved tilmelding til fag, eksamener og ved aftaler om afleveringsfrister etc.
  • styrke din motivation til at deltage i forelæsninger, gruppearbejde og læsegrupper
  • styrke dig i at opnå en social tilknytning til dit uddannelsessted
  • øge din bevidsthed om dine egne styrker og svagheder med henblik på at udvikle en større selvstændighed i studiet
  • hjælpe dig med at planlægge og strukturere dit studiearbejde

Bemærk at din mentor, efter de gældende regler for specialpædagogisk støtte, kun kan hjælpe dig med opgaver, der er knyttet direkte
til dine særlige vanskeligheder på uddannelsen.

Din mentor kan derfor ikke hjælpe med:

  • rent faglige og forståelsesmæssige spørgsmål i relation til undervisning, opgaveskrivning m.v.
  • konkret løsning/skrivning af studieopgaver
  • morgenvækning og at motivere dig til fremmøde på studiet m.v.
  • deltage i kontakt til sociale myndigheder
  • arrangere lægebesøg etc.
  • deltage i aktiviteter, der ikke er knyttet direkte til din uddannelse
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os eller din lokale SPS-vejleder, hvis du har spørgsmål.
Vi kan bl.a. vejlede om, hvordan du kan få mere helhed i den støtte, du har brug for – både til din uddannelse og til private formål.

Kontakt os

Sofus Rossing
Ydelseschef
sr@duos.dk