Forstå Regeringens sundhedsreform på 2 min.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om, hvordan de mener, at sundhedsvæsnet skal se ud i fremtiden. Sundhedsreformen, såfremt den bliver vedtaget og gennemført, løber fra 2020-2025.
Et af de ord der går igen og bliver talt om i aftalen er nærhed. Der tales om den nære velfærd og det nære sundhedsvæsen. Regeringen og Dansk Folkepartis aftale indeholder en ny nærhedfond på 8,5 milliarder. 4 mia. kr. til investeringer og 4,5 mia. kr. til drift. Driftsmidlerne er varige og videreføres til efter 2025.
Dette bruges nærhedsfonden på:
- Regionerne nedlægges. Deres opgaver lægges ud til hhv. kommuner og staten. Det er dog stadig uklart, hvad der vil ske med opgaven, der inkluderer de 60 regionale tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Det vil en undersøgelse i august 2019 afklare.
- Regionernes nedlæggelse betyder, at der opstår fem nye sundhedsforvaltninger, der skal træffe både nationale og lokale beslutninger.
- Flere “varme hænder”. Det drejer sig om uddannelse af flere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Man planlægger også at opfordre flere sygeplejersker til at gå op i tid.
- Fri fysioterapi for at aflaste læger. Der kommer dog et loft på fem årlige behandlinger.
- En styrket psykiatri. Her kommer der fokus på børn og unge samt flere intensivpladser til fordel for de mest syge psykiatriske patienter.
- Nye sundhedshuse og flere akutberedskaber.
På det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet må man altså væbne sig med tålmodighed. Det er først til august, at en undersøgelse vil kortlægge, hvor tilbuddene skal placeres i en ny struktur. Inden da skal et folketingsvalg afgøre, hvem der skal have nøglerne til Statsministeriet, og dermed fastslå hvorvidt ovenstående tiltag overhovedet bliver en realitet. På de sociale medier er diskussionen om aftalen allerede i gang.
Man kan læse mere om detaljerne her
