Tak for jeres indsats!

DUOS vil gerne takke hjælpere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere for deres håndtering af coronavirus.

I går aftes meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark skal ’lukkes ned’ de næste 14 dage på grund af coronavirus. En melding der forståeligt ville vække bekymring for de fleste mennesker og en frygt for de konsekvenser, det måtte have.

Derfor vil vi gerne sige tak for den måde, som alle i og omkring DUOS har håndteret situationen, siden meldingen fra statsministeren kom i går aftes. Hjælpere er taget på arbejde og har tilbudt deres hjælp i de kommende uger. Borgere og pårørende har udvist stor forståelse for situationen samt været gode og tydelige i forklaringen af deres behov. Kommunale og regionale samarbejdspartnere har handlet professionelt og været løsningsorienterede i forhold til de problemstillinger, som vi sammen har stødt på.

”Tak til alle som i dag har bidraget med deres fantastiske indsats, det gør mig simpelthen så stolt som direktør for DUOS. Jeg er bevæget over, hvordan vores medarbejdere er gået til opgaven og samtidig har tilbudt deres hjælp. Indsatsen i dag gør mig fortrøstningsfuld frem mod arbejdet med at hjælpe og støtte vores borgere de næste 14 dage”, udtaler Sofus Rossing, divisionsdirektør i DUOS.

Vi vil gerne opfordre vores medarbejdere og borgere til forsat at holde øje med beskeder fra os samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til coronavirus.

Andre nyheder

Se alle nyheder

20. december, 2024

Det indiskfødte hittebarn Rani er mod alle odds havnet i en tryg familie i Danmark. Rundt omkring familien arbejder et...

Læs nyhed her

9. december, 2024

På en af deres regelmæssige ture i svømmehallen, opdagede Birger og hans opfindsomme ledsager Hakim et problem med de nedsænkningsmaskiner,...

Læs nyhed her

29. november, 2024

  Når en medarbejder bliver akut syg og derfor ikke kan dække sin vagt hos en borger, træder DUOS’ akutteam...

Læs nyhed her

Skriv til os

36 34 79 00