BPA (Borgerstyret personlig assistance)

BPA

BPA (Borgerstyret personlig assistance)

Vi tilbyder services, der kan gøre livet lettere for dig som BPA-arbejdsleder. Når du overdrager arbejdsgiveransvaret til os, vil du få en personlig rådgiver tilknyttet. Din personlige rådgiver vil sætte sig grundigt ind i forholdene omkring din hjælpeordning, så vi altid kan tilbyde dig kvalificeret sparring og rådgivning. DUOS er godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden til at drive BPA-virksomhed. Se mere her: https://socialtilsyn.frederiksberg.dk/godkendte-bpa-virksomheder

Vi indleder en ny BPA-ordning med at holde et introduktionsmøde, hvor du kan lære din personlige rådgiver at kende. På mødet præsenterer vi, hvad du kan bruge os til som arbejdsgiver, og vi lægger vægt på også at bruge mødet til at afstemme forventninger. Når tiden er til rekruttering, hjælper vi dig med at finde gode medarbejdere, der matcher dine behov. Dette indebærer blandt andet hjælp til løn- og ansættelsesforhold. Vi stiller IT-værktøjer til rådighed, der kan hjælpe dig i din vagtplanlægning og give dig et overblik over forbruget af timer.

BPA

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Når Borgerstyret Personlig Assistance bliver bevilget, kan DUOS stå for arbejdsgiveransvaret. Som arbejdsgiver varetager vi ansvaret for alt det administrative og for, at love og regler bliver overholdt. Desuden tilbyder DUOS at understøtte arbejdslederrollen ved at stille en række redskaber til rådighed for både arbejdslederen og medarbejderne, der er med til at sikre det optimale arbejdsmiljø for alle.

Arbejdsgivertilskuddet

Vi udarbejder et årligt regnskab til kommunen i henhold til bekendtgørelsen for Borgerstyret Personlig Assistance. Udmålingen af medarbejdernes løn sker ligeledes fra kommunen, og vi følger i den forbindelse altid BPA-handicapoverenskomsten. Således tilpasser vi rammerne for vores service efter kommunens udmåling, så vi altid kan tilbyde den bedst tænkelige BPA-løsning.

Borgerstyret Personlig Assistance §95 og §96 i Serviceloven

DUOS kan varetage arbejdsgiveransvaret ved bevilget BPA gennem både Servicelovens §95 og §96. Vi ønsker med arbejdsgiveransvaret at understøtte den helhedsorienterede og sammenhængende hjælp, som Borgerstyret Personlig Assistance er for den enkelte borger.

Vi kan tilbyde (en BPA-ordning med DUOS indeholder):

  • Håndtering af løn, skat, forsikringer, regler om barsel og lovkrav til arbejdsmiljø
  • Vikarservice
  • En samlet it-løsning for arbejdsleder og medarbejdere med vagtplanlægning, timeregistrering og indbygget kontrol
  • Et redskab til at gennemføre APV-undersøgelser og -handlingsplaner (Arbejdspladsvurdering)
  • En rådgiver som fast kontaktperson ved alle henvendelser
  • Rekruttering af medarbejdere
  • Vejledning i tilfælde af sygdom blandt medarbejdere
  • Vejledning i at arbejde med medarbejderudvikling (MUS)
  • Mulighed for bevilgede kurser for arbejdsledere

 

Læs mere om Servicelovens §95 og §96 her: https://danskelove.dk/serviceloven/95, https://danskelove.dk/serviceloven/96

BPA

Kontakt os

Skriv til os på bpa@duos.dk

eller

Ring 📞 3634 7900