”Det er vigtigt for mig at være tæt på”

Hjemmebesøg hos borgerne er en vigtig del af Nikolajs arbejde som sundhedsfaglig driftsleder i DUOS. Og det ligger godt i forlængelse af hans brede erfaring fra sundhedssektoren.

Før Nikolaj kom til DUOS i 2022, arbejdede han som social- og sundhedsassistent (SSA) i det offentlige sundhedsvæsen. Han var blandt andet kontaktperson for borgerne og siden medicinansvarlig for 2 afdelinger i psykiatrien, inden han blev overtalt til at søge jobbet som driftsleder i DUOS.

”Førhen arbejdede jeg helt ude hos borgerne og var vant til den nærhed i dagligdagen. Det har jeg taget med mig som driftsleder, og derfor lægger jeg stor vægt på mine hjemmebesøg og det daglige samarbejde med borgerne. Det er vigtigt for mig at være tæt på,” fortæller Nikolaj.

”Jeg kan mærke, at det gør en forskel for borgerne, når jeg kommer ud og siger hej til dem og hører, hvordan det går. At de føler sig trygge, og at vi får skabt en god relation, samtidig med at de får sat et ansigt på mig.”

Rollen som bindeled og sparringspartner

Det er ikke kun borgerne, Nikolaj er tæt på i hverdagen. Som driftsleder er han bindeled mellem kommune, borger, pårørende og medarbejdere. Han sørger for vagtplaner, personalemøder, rekruttering mv. og er også den, som både borgere, pårørende og medarbejdere ringer til, når de har spørgsmål eller brug for sparring i forbindelse med opgaver og vagtplaner.

“Nogle af vores borgere kan eksempelvis have svært ved at håndtere nye ansigter, og der gør vi, hvad vi kan for, at hjælperteamet er så selvdækkende som muligt. Det kræver et tæt samarbejde med både familien og medarbejderne, og heldigvis lykkes det i langt de fleste tilfælde,” forklarer Nikolaj og fortsætter:

“På samme måde arbejder vi driftsledere også tæt sammen med kommunernes sagsbehandlere, som vi både tilbyder faglig sparring og kan hjælpe med de administrative opgaver. Når vi står for selve opgaveløsningen ude hos den enkelte borger, giver det jo luft til, at den enkelte sagsbehandler kan bruge sin tid på andre opgaver – og trygt overlade de daglige pleje- og støtteopgaver til os.”

Andre nyheder

Se alle nyheder

29. august, 2025

Hjemmebesøg hos borgerne er en vigtig del af Nikolajs arbejde som sundhedsfaglig driftsleder i DUOS. Og det ligger godt i...

Læs nyhed her

22. august, 2025

På DUOS’ kontor midt i Skanderborg sidder pædagogiske og sundhedsfaglige driftsledere sammen og kan nemt og hurtigt sparre med hinanden...

Læs nyhed her

3. juli, 2025

        I mange år befandt Jannie Hemmingsen sig i konstant alarmberedskab. Alt handlede om at få sønnen...

Læs nyhed her

Skriv til os

36 34 79 00