DUOS’ historie

DUOS’ historie

DUOS historie starter da Marianne Stigsdatter, som er mor til to sønner med muskelsvind, i 1996 etablerer hun Bruger-Hjælper Formidlingen. Hun var i kontakt med mange, da hun fandt hjælpere til sine sønner og fik derfor den idé, at hun kunne formidle kontakten til andre brugere og medarbejdere. Det blev grundlaget for det vi i dag kender som DUOS. Formålet var fra starten at give borgere mulighed for at leve deres liv på samme vilkår som andre mennesker og have adgang til den bedst mulige trivsel i deres hverdag. Det er stadig omdrejningspunktet for DUOS i dag.

Vi tager udgangspunkt i borgerens situation og individuelle behov og bidrager til selvstændighed, samfundsdeltagelse livskvalitet for den enkelte. Vores medarbejdere er handicaphjælpere, mentorer, støttekontaktpersoner, ledsagere, pædagoger, sygeplejersker og SOSU hjælpere og -assistenter. DUOS Gruppen kan levere ydelser indenfor personlig assistance, bo- og opholdssteder samt ældre pleje.

Vi er en dansk familieejet virksomhed med i alt 4.300 medarbejdere og vi er i kontakt med mere end 7.000 borgere.

Nedslagspunkter i DUOS’ historie

1996

Marianne, mor til to drenge med muskelsvind etablerer Bruger-Hjælper Formidlingen

1997

Vi indgår aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om “privat administration af hjælp til fysisk handicappede”

2001

Vi indgår samarbejde med Undervisningsministeriet om specialpædagogisk støtte (SPS)

2006

Vi runder 1.000 medarbejdere

2011

10 kommunale rammeaftaler om ledsageordninger

2012

VI indgår aftale med Region H om respiratoriske hjælpeordninger

2015

Vi indgår overenskomst med FOA

2018

Bruger-Hjælper Formidlingen skifter navn til DUOS og Blæksprutten (Hjemmepleje) bliver en del af DUOS Gruppen

2019

Vinder Københavns Kommunes erhvervspris for ”Ledige til velfærds-medarbejder”

2020

Ølandhus bliver en del af DUOS Gruppen

2021

Samarbejde med Dansk Blindesamfund om ledsagelse til ældre borgere