
Renes vej tilbage
I mange år befandt Jannie Hemmingsen sig i konstant alarmberedskab. Alt handlede om at få sønnen Rene gennem endnu et døgn. Han lider af atypisk autisme og PTSD efter en voldsom oplevelse som udsendt soldat i Afghanistan. I dag har familien fået god hjælp fra et fast DUOS-team, der støtter Rene gennem hverdagen, og som giver Jannie Hemmingsen et hårdt tiltrængt pusterum til også at leve sit eget liv.
Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Jannie Hemmingsen forklarer, hvordan det er at være mor til en søn med atypisk autisme, PTSD, sanseforstyrrelser, kroniske rygsmerter og angst. Det er hårdt, ekstremt hårdt, og der har været mange og lange perioder, hvor der ikke har været overskud til at passe hverken arbejde, venner eller den øvrige familie. Det har kun handlet om at passe sønnen.
Den søn hedder Rene Hemmingsen Jensen. Rene kom hjem med svære psykiske belastninger efter en tur som udsendt til Afghanistan. Han befandt sig i en kampvogn, da den kørte hen over en vejsidebombe i 2010. Her cirka 15 år senere er Rene stadig så fysisk og psykisk mærket af den traumatiserende oplevelse, at han har brug for hjælp og støtte døgnet rundt, året rundt.
DUOS har gjort en kæmpe forskel
Hjælpen og støtten kom indtil 2020 næsten udelukkende fra Jannie, som passede Rene 350 dage om året. Rene er tidligere blevet tilbudt en plads på et bosted, men det ønsker han ikke, og derfor ønsker familien det heller ikke. Rene vil gerne blive hjemme i vante rammer.
Familien har tidligere fået aflastningshjælp fra en privat aktør, men af forskellige årsager gjorde den hjælp ikke noget godt for Rene – primært fordi han skulle forholde sig til tre forskellige medarbejdere i løbet af et døgn. Når man som Rene har atypisk autisme, er det svært at møde nye mennesker hele tiden. Derfor passede det også Rene godt, da DUOS overtog opgaven i 2020, fordi DUOS har organiseret Renes ordning baseret på et længere vagtskema.
“Det er bare én ting ud af mange, der gør, at samarbejdet fungerer så godt,” fortæller Jannie Hemmingsen. Hun siger, at Rene ikke selv ønsker at udtale sig til artiklen, men at han havde en klar besked, som han bad hende om at viderebringe, da han fandt ud af, at der skulle skrives en historie om ham og hans situation.
“Du kan godt fortælle, at det bedste, der er sket, siden jeg blev syg, er, at DUOS er kommet til,” fortæller Jannie Hemmingsen. “Det var hans ord til mig, da vi snakkede om det i bilen. Vi var på vej til Royal Run, som vi i øvrigt løb sammen med alle på nær én af hjælperne fra DUOS. 10 kilometer. Jeg har det på samme måde som Rene. DUOS har gjort en kæmpe forskel for vores familie, og jeg værdsætter deres engagement og samarbejde.”
Ordning til topkarakter
Før Rene blev sygemeldt, havde Jannie Hemmingsen et job som driftschef i et større rengøringsfirma. Det job måtte hun sige op i 2012, samtidig med at hun måtte hæve sin pensionsopsparing og tage sig af Rene. Efter 10 års kamp med kommunen fik hun konstateret en psykisk belastningsskade i efterspillet om Rene og den hjælp, man har krav på fra det offentlige.
I dag er hun stadig mærket af mange års slid. Men der er dog sprækker af lys. Tidligere var det meget småt med aflastningsperioderne, hvor andre havde opsyn med Rene, og hvor Jannie og hendes mand kunne slappe af i familiens sommerhus. De perioder er der kommet flere af. Og de bliver heller ikke længere ringet op i al hast under aflastningen, som de gjorde med den tidligere aktør, hvor de flere gange måtte skynde sig hjem til Rene.
“Den første weekend, hvor DUOS var koblet på, og vi skulle i sommerhus, var vi meget skeptiske. Men vi tog afsted. Ud på eftermiddagen og aftenen undrede vi os over, at telefonen var helt stille – ingen sms’er, ingenting. Vi blev faktisk lidt urolige og tænkte, det kan simpelthen ikke passe. Men så kom der en besked: ‘Alt er ok, her er roligt.’ Vi tænkte: Det her er ikke til at tro. Det var første gang i 10 år, vi kunne tage væk en hel weekend uden bekymringer. Mandag morgen gik jeg direkte ind og formulerede en mail til DUOS, hvor jeg skrev, at jeg var dybt imponeret. Det, de gør, er til topkarakter, 10 ud af 10,” siger Jannie Hemmingsen.
Tur til Silverstone
Den første oplevelse viste sig ikke at være en døgnflue, men begyndelsen på en vedvarende oplevelse af, at DUOS havde knækket koden på, hvad der skal til, for at Rene kan fungere bedst muligt i hverdagen.
“For det første trives Rene bedst med medarbejdere på lange vagter. For det andet har han haft det samme team omkring sig i fem år. Det er fire hjælpere, der hver især understøtter Rene i hans personlige udvikling. Der er blandt andet en kvindelig hjælper, som er god til at motivere Rene til at få gjort de nødvendige ting, men uden at træde ind i en mor-rolle. Sådan én har han allerede. Der er også en hjælper, som godt kan lide at træne, og som Rene går i motionscenter med,” siger Jannie Hemmingsen.
På samme vis støtter de øvrige hjælpere op om Rene i hverdagen og gør noget, de kan være sammen om – de handler ind, laver mad, ser en film, tager på ture osv. De har bl.a. rejst til øvelsesterrænet i Oksbøl i Sønderjylland og til Formel 1-løb på Silverstone-banen i England.
Ser mennesket bag
Fælles for hjælperne er, at de interesser sig for Rene som menneske og de ting, han går op i. Rene er stadig militærmand helt ind til benet og har bevaret passionen for kampvogne. Faktisk på et så avanceret niveau, at han er med i et firma, som 3D-modellerer forskellige kampvognstyper, som bliver solgt til forsvarsenheder i udlandet. I stedet for at soldater modtager dyr træning i en rigtig kampvogn, er det billigere og mere fleksibelt at lave simuleringsøvelser, hvor de i ro og fred kan træne forskellige situationer. Præcis ligesom piloter sidder i en flysimulator og øver afgang, landinger og forskellige nødsituationer. Det er kampvognene til de simuleringsøvelser, Rene designer.
“Nogle af de andre hjælpere, vi har haft, har næsten udelukkende fokuseret på plejeopgaven. Nu skal du børste tænder, nu skal du gå i bad, nu skal rede din seng og så videre. Men Rene er jo en voksen mand; også selvom han er psykisk ramt på nogle områder,” siger Jannie Hemmingsen. “Han brug for nogle omkring sig, som har en fornemmelse for, hvornår der er behov for at skubbe lidt på, og hvornår han har brug for at være i fred. Den balance er vores team rigtig god til at finde. Et godt eksempel er deltagelsen i Royal Run, som de har brugt tre år på at forberede ham til.”
Små skridt
Alt med Rene foregår i små skridt. Selvom der er sket markante forbedringer gennem de seneste år, skal man ikke forvente, at han pludselig vender tilbage til sit gamle jeg før ulykken. Målet er, at Rene kan blive boende i hjemmet, så han ikke skal på et bosted, og at Jannie og hendes mand fortsat kan passe deres eget liv, samtidig med at de holder et vågent øje med Rene.
Den plan holder indtil videre. Jannie er begyndt at arbejde igen, godt nok på nedsat tid og med stor fleksibilitet indbygget. Sommerhuset bliver flittigt brugt til at slappe af. Venner og familie bliver igen besøgt, og sådan er der mere og mere, der minder om en nogenlunde normal tilværelse.
“DUOS er imødekommende overfor os som forældre og overfor vores søn. Det gør, at vi kan fungere i hverdagen med sindsro og tillid til, at Rene har det godt,” siger Jannie Hemmingsen og forklarer, at det ikke bare er Rene, der har flyttet sig gennem de sidste fem år, men også hende selv.“ På vegne af os begge to, kan jeg godt sige, at det skyldes DUOS. Det er der slet ingen tvivl om. Vi skylder dem en kæmpe tak. Det gælder vores team af hjælpere, men også dem, vi får fat i, når jeg ringer ind til kontoret,” slutter hun.
På billedet her ses Rene (længst til venstre) sammen med hans DUOS-hjælpere Mads og Claus, Renes mor Jannie, Jannies kollega, Renes far Flemming, DUOS-hjælper Kenneth og Renes psykolog Leif til Royal Run 2025.