Fagligt opdateret: 23.01.2026
ARFID – symptomer, diagnose og støtte
ARFID er en kompleks lidelse og spiseforstyrrelse med udtalt selektiv spiseadfærd. Når maden bliver en kilde til angst, og måltider fyldes med bekymring og frustration, påvirker det livet for både den ramte og de pårørende.
ARFID kan føre til alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvenser, hvis ikke der handles i tide. Hos DUOS møder vi både borgere og fagpersoner med forståelse og specialiseret støtte – med fokus på at skabe tryghed og konkrete løsninger.
Hvad ARFID? Hvem rammes af ARFID?
ARFID er en forkortelse for Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder og er en lidelse, der adskiller sig fra andre typer spiseforstyrrelser, da den ikke handler om kropsbillede eller et ønske om vægttab.
I stedet er ARFID kendetegnet ved undgåelse eller stærk begrænsning af fødevarer, ofte som følge af sensoriske udfordringer, negative oplevelser med mad eller frygt for at få det dårligt. ARFID rammer både børn og voksne, men ses særligt hos børn med udviklingsforstyrrelser som autismespektrumforstyrrelser (ASF) og ADHD.
Hvad betyder restriktivt madindtag?
Restriktivt madindtag betyder, at en person begrænser mængden eller typen af mad, de spiser. Ved selektiv spisning vælger personen kun ganske få typer madvarer og undgår andre på grund af smag, konsistens eller angst.
Hvilke symptomer kan være tegn på ARFID?
Tegnene på ARFID kan være både fysiske og psykiske, og de viser sig ofte gennem et meget begrænset og ensidigt fødevareindtag. For nogle borgere fører det til vægttab og mangel på essentielle næringsstoffer, mens andre oplever en udtalt angst omkring mad og spisesituationer.
Typiske symptomer på ARFID:
- Undgåelse af bestemte fødevarer og hele fødevaregrupper
- Meget begrænset kost og udtalt selektiv spisning
- Frygt for at få det dårligt efter måltider
- Vægttab eller udeblivende vægtøgning hos børn
- Nedsat energi, træthed og næringsstofmangel
- Social tilbagetrækning for at undgå spisesituationer
Symptomerne på spiseforstyrrelser varierer fra person til person. Det er vores erfaring, at det i behandling er afgørende at skabe en tryg relation, hvor borgeren føler sig set, hørt og tryg.
Behandling og støtte til borgere med ARFID
Behandling af ARFID kræver en helhedsorienteret indsats, hvor både psykologiske og pædagogiske behov tages alvorligt. For mange gavner en kombination af blandt andet ernæringsterapi og sensorisk træning – og i nogle tilfælde medicinsk støtte. For borgere med udviklingsforstyrrelser er det vigtigt, at støtten tilpasses deres specifikke behov og tryghedszoner.
Hos DUOS tilbyder vi målrettet støtte til børn og voksne med ARFID spiseforstyrrelse. Vores tilgang er tværfaglig og fokuserer på at skabe trygge rammer, struktur i hverdagen og måltidsstøtte i det tempo, borgeren har brug for. Vi samarbejder tæt med kommune, familie og sundhedsprofessionelle – og bidrager med både viden, struktur og relationel støtte.
I DUOS har vi fokus på
Hos DUOS har vi mere end 25 års erfaring med at støtte børn, unge og voksne med psykiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer – herunder ARFID og andre spiseforstyrrelser. Vi møder borgeren med empati og forståelse og har særligt fokus på at:
- skabe helhedsorienterede og tværfaglige forløb
- tilpasse indsatsen til den enkelte borgers behov og livssituation
- fremme selvstændighed, deltagelse og trivsel
- understøtte samarbejdet mellem kommune, psykiatri og pårørende
- skabe trygge rammer og kontinuitet i indsatsen
- give faglig sparring og specialiseret viden til sagsbehandlere
Hvordan stilles en ARFID-diagnose?
Diagnosen ARFID stilles typisk af en børne- eller voksenpsykiater, ofte i samarbejde med en klinisk diætist eller psykolog. Der foretages en grundig vurdering af spisevaner, psykisk trivsel og eventuelle følgediagnoser som autismespektrumforstyrrelser og sensoriske vanskeligheder. Diagnosen bygger ikke på ønsket om vægttab, men på borgerens begrænsede eller undgående spisemønstre og de konsekvenser, det har for trivsel og helbred.
Sagsbehandleren kommer ofte ind i forløbet, når der er behov for støtte i hverdagen – fx med måltider, struktur og samarbejde med skole, familie eller botilbud. Her kan DUOS tilbyde faglig sparring, skræddersyet støtte og tværfaglige løsninger, der tager højde for hele borgerens situation.
Hvordan udvikler ARFID sig?
Fordi alle borgere har forskellige behov, er det afgørende at tilrettelægge individuelle forløb. Her er DUOS en stærk samarbejdspartner for sagsbehandlere, da vi har både kompetencer og ressourcer til at skabe skræddersyede løsninger.
Et forløb med ARFID kan udvikle sig forskelligt afhængigt af, om lidelsen opdages tidligt og den rette støtte iværksættes. Hos børn og unge er der ofte gode muligheder for at skabe positive forandringer med målrettet behandling og støtte. For voksne kan forløbet være mere langvarigt, men med den rette hjælp kan de fleste opnå markante forbedringer i både trivsel og spisevaner.
Hvilke konsekvenser kan ARFID have?
ARFID kan føre til alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Borgeren kan udvikle kronisk underernæring, lav vægt, manglende energi og koncentrationsbesvær. Samtidig fører lidelsen ofte til social isolation, fordi spisesituationer undgås, og mad bliver forbundet med angst eller ubehag.
Tidlig diagnosticering og en tryg, tværfaglig indsats kan gøre en afgørende forskel for borgerens udvikling og livskvalitet.
Lider du eller en, du kender, af ARFID?
Har du en nær, der udviser tegn på ARFID?
Du kan gøre en stor forskel ved at være der for personen – men det er vigtigt at vide, at du ikke selv kan løse problemet. Tal med personens nærmeste, hvis det er muligt, eller søg rådgivning anonymt hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Er du sagsbehandler eller pårørende og har brug for sparring, kan du altid kontakte vores driftsledere direkte på +45 36 34 49 81.
Kilder
