Bedre livskvalitet for samme penge

Trivsel og livskvalitet hænger i høj grad sammen med et menneskes relationer, og mulighed for at deltage aktivt i livet omkring dem. I Kalundborg kommune har man valgt at indgå et samarbejde med DUOS på ledsagerområdet, med et ønske om at kunne bidrage til deres borgeres livskvalitet. Der er i dag 135 borgere med en bevilliget ledsagerordning. En ledsagerordning er en mulighed, for borgere med funktionsnedsættelse, for at få ledsagerstøtte til selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet. Det kan f.eks. være gåture, teateret, museums- eller café-besøg. Det er borgeren, der vælger.

Ved en rundspørge blandt borgerne i Kalundborg er 90% tilfredse med deres ledsagerordning, og 93% mener at deres ledsagerordning bidrager til øget livskvalitet.

En af borgerne er Folmer Jensen. Efter en hjerneblødning, en diagnose med Parkinson og tidlig demens, er det blevet sværere for Folmer at kunne bibeholde det aktive liv, som han ellers har haft. Kalundborg Kommune bevilligede en ledsagerordning til Folmer, for at kunne støtte ham i at deltage i de aktiviteter, som han godt kunne tænke sig. Folmer bor sammen med sin kone Karin, som er en stor støtte for ham. Karin er stadig aktiv på arbejdsmarkedet, så uden en ledsagerordning til Folmer, ville han kun kunne deltage i aktiviteter på tidspunkter, hvor Karin er hjemme, eller være begrænset til aktiviteter, som han selv ville kunne klare. Med ledsagerordningen kan Karin beholde sit arbejde, og være tryg ved at Folmer kommer ud og oplever noget.

Det gode match

Netop fordi de menneskelige relationer er så vigtige for høj livskvalitet, er matchet mellem en borger og ledsager central. Der ligger et grundigt forarbejde i at matche både på personlighed og fritidsinteresser. En proces, som samarbejdspartneren DUOS, står for. For Folmer blev mødet med Jan en stor succes. Folmer elsker at komme ud i naturen, og det gør Jan også. Derudover er Jan uddannet specialpædagog og har erfaring med demens.

 

På elgsafari

Folmer mødes med Jan enten i kortere eller længere tid. De har 15 timer om måneden sammen. Hvis Folmer har et ønske om en længere tur, sparer han gerne timerne op. Det har resulteret i en spændende tur til Sverige for at komme på Elgsafari. Jan deltog på hele turen. For Folmer var det et stort ønske, men en tur, som ikke ville kunne lykkes uden sin ledsager.

Jan og Folmers næste tur, går til Arken sammen med Hjerneskadeforeningen. Derefter skal de ud at spise på Stacy’s i Køge. Jan har kørekort, så han kan også hjælpe med at køre Folmer til og fra aktiviteter.

Ensomhed er fagligere end rygning

For Karin, som er Folmers kone, har det stor betydning, at Folmer kommer ud og oplever noget, når hun er på arbejde.

”Kontrasten ville jo være, at jeg hver weekend på en eller anden måde, ville føle mig forpligtet til at der skal ske et eller andet ekstraordinært… et eller andet, der kan bringes ind i hans liv. Og det kan man ikke holde til når man har fri”

Uden en ledsager ville Folmers liv se noget anderledes ud. Han fortæller selv, hvordan han har set i fjernsynet, at ensomhed er farligere end rygning. Men med Jan føler Folmer sig ikke ensom. Det giver glæde i hverdagen at have Jan som sin ledsager. Det giver noget at glæde sig til. De er gode til at planlægge ture på Folmers initiativ, og så hjælper Jan med at få dem ført ud i livet. Jan må meget gerne hjælpe til med sjove udflugtsmål.

Mere livskvalitet og øget trivsel

For Kalundborg Kommune er resultaterne tydelige. En øget trivsel blandt borgerne giver også mere livskvalitet. Ved at tage udgangspunkt i borgerens konkrete situation, er der sikret et godt og velfungerende match, hvor både borgeren og de pårørende oplever en positiv effekt.

Nogen vil mene, at mere velfærd koster flere penge, men i Kalundborg har oplevelsen været, at man har fået bedre kvalitet for samme penge.

Andre nyheder

Se alle nyheder

29. august, 2025

Hjemmebesøg hos borgerne er en vigtig del af Nikolajs arbejde som sundhedsfaglig driftsleder i DUOS. Og det ligger godt i...

Læs nyhed her

22. august, 2025

På DUOS’ kontor midt i Skanderborg sidder pædagogiske og sundhedsfaglige driftsledere sammen og kan nemt og hurtigt sparre med hinanden...

Læs nyhed her

3. juli, 2025

        I mange år befandt Jannie Hemmingsen sig i konstant alarmberedskab. Alt handlede om at få sønnen...

Læs nyhed her

Skriv til os

36 34 79 00