Tværfaglighed gør forskellen i hverdagen

På DUOS’ kontor i Skanderborg er tværfaglighed en helt bevidst arbejdsform. Her sidder driftsledere med socialfaglig og sundhedsfaglig baggrund side om side – og det er netop i det fælles maskinrum, at meget af kvaliteten i 1:1-indsatserne bliver skabt: gennem sparring, fælles ansvar og den røde tråd på tværs af borgere, pårørende og udførende medarbejdere.

Der er noget særligt ved de samtaler, der opstår i et kontorlandskab, hvor fagligheder krydser hinanden i hverdagen. Ikke som et planlagt møde i kalenderen, men som en hurtig faglig afstemning hen over skærmen eller en refleksion, der giver et nyt perspektiv, fordi nogen ser sagen fra en anden vinkel.

Hos DUOS er driftslederen kommunens faste indgang til opgaven. Og to af driftslederne på kontoret i Skanderborg er Jannie og Stine. De kommer fra hver deres faglige verden, men arbejder mod det samme mål: at få indsatsen omkring borgeren til at fungere i praksis. Jannie har socialfaglig baggrund som pædagog og mange års erfaring med familiebehandling og udsatte børn og unge, mens Stine er sygeplejerske med erfaring fra både kirurgi og operation og fra flere år på plejehjem.

De er begge glade for det åbne kontorlandskab, hvor det er legitimt at spørge, udfordre og være i tvivl – netop fordi borgernes behov ofte er komplekse.

Unikt set-up skaber tryghed

”Det er ret unikt, at vi sidder så tæt sammen på tværs af fagligheder, som vi gør. Og det betyder, at vi kan se hele vejen rundt om opgaven ud fra hver vores baggrund, fordi vi er dygtige til noget forskelligt. Det er jo en fordel for borgerne og forældrene. Vi hører, at især forældrene bliver trygge ved, at vi kan dette,” fortæller Stine. Jannie supplerer:

“Vi er gode til at inddrage hinanden og spørge om andres input og tanker. Hvis jeg får en opgave med noget sundhedsfagligt i, så kan jeg jo bare kigge over på Stine for at få input på den sundhedsfaglige vinkel. Det betyder, at jeg får andre aspekter på opgaverne end dem, jeg selv har med, og det gør jo også mig dygtigere til mit arbejde.”

Samtidig er driftslederrollen ikke en solo-øvelse. En vigtig del af driften er at være klædt på som team, så der er kontinuitet – også ved sygdom og ferie.

“Hvis den primære driftsleder er syg eller på ferie, så er der en anden, der også er tæt på. Det er hårdt for en sårbar borger eller familie at skulle starte forfra, hver gang de skal tale om deres sag. Men det behøver de ikke hos os, fordi vi kender hinandens opgaver,” slår Jannie fast.

Styrken i en voksende medarbejderbase

Når DUOS får nye opgaver ind, bliver rekruttering nogle gange et spørgsmål om tempo. Det kan være en presset familie med et barn med autisme og ADHD, en voksen med et akut behov for massiv støtte i eget hjem eller en borger, hvor pårørende-samarbejdet er mærket efter lang tid i systemet.

Men tempo uden kvalitet kan skabe uro senere. Her er DUOS’ voksende medarbejderbase en af de helt store styrker. Ikke som et tal i sig selv, men fordi man i flere tilfælde kan finde en relevant medarbejder uden at starte helt forfra.

“Mange opgaver har jeg slet ikke behøvet at rekruttere åbent på, fordi jeg har haft en medarbejder, der passer til opgaven. Jeg ved, hvilke medarbejdere jeg har – og hvor jeg måske kan sætte ekstra timer på. Det er en type driftssikkerhed, der ikke kun handler om vagtplaner. Den handler om at kunne handle hurtigt OG trygt – med nogen, man allerede kender fagligt,” fortæller Jannie og fortsætter:

”I praksis betyder en stor og voksende medarbejderbase, at vi oftere kan finde et match, der passer til både borgerens behov og hjemmets virkelighed. Det gør en forskel, fordi match ikke bare handler om faglige kompetencer, men også om personlighed, erfaring og evnen til at være nærværende i et privat hjem.”

Åbenhed og transparens over for sagsbehandlerne

Ud over en hurtig løsning af opgaverne oplever Jannie og Stine også, at tydelig kommunikation og transparens er vigtigt i samarbejdet med sagsbehandlerne i de forskellige kommuner. Derfor lægger de stor vægt på at informere løbende og være åbne omkring fremdriften på opgaverne.

”Vi sørger for lige at skrive til sagsbehandleren, når der er noget nyt, lige som vi altid melder tilbage løbende. Den transparens kan vi høre, at de er rigtig glade for – og måske ikke så vant til i samarbejdet med andre leverandører,” siger Stine.

Jannie supplerer med et konkret eksempel:

”Jeg havde en opgave hos en voksen borger, som havde brug for massiv støtte og vejledning og fik hjælp 7 dage om ugen. Borgeren var rigtig god til at spille sagsbehandler, medarbejdere og mig som driftsleder ud mod hinanden, og det var min opgave at få samarbejdet til at fungere alligevel. Det gjorde jeg ved løbende at kommunikere hurtigt og tydeligt til alle om vores aftaler med borgeren – og derfor lykkedes vi rigtig fint med opgaven, selvom den var svær. Fordi vi var transparente og tydelige.”

Den stabile relation gør forskellen

Når 1:1-hjælp lykkes, handler det næsten altid om at skabe en relation, læse situationen og finde den rigtige balance mellem faglig støtte og almindelig menneskelig tilstedeværelse. Når medarbejdere bliver på en opgave, giver det ro i hjemmet og en mere sammenhængende indsats. Ambitionen for Jannie, Stine og de andre driftsledere er derfor ikke bare at få dækket vagter, men at skabe et team, der kender borgeren og kan være på opgaven over tid.

”Det er netop vores dygtige og stabile medarbejdere, der skaber den sammenhængende indsats, fordi de er i lang tid hos en familie. Og jeg oplever, at deres dedikation skyldes, at mange trives i den særlige 1:1-ramme. Samtidig kan de ofte strikke et arbejdsliv sammen med det antal timer og opgaver, der passer godt til dem,” siger Jannie.

1:1-rammen betyder dog også, at medarbejderen ofte er alene i hjemmet. Det stiller høje krav til både faglighed og tryghed – og derfor fylder sparring og tilgængelig ledelse meget i driftsledernes hverdag.

“Jeg giver mig altid tid til at guide medarbejderne, når de ringer ind. Jeg vejleder dem fx i at tage den første snak selv med familien, og hvis der er knas, så er jeg der i baghånden. Jeg er jo ikke kun driftsleder 8-16. Jeg er det hele døgnet. Hvis jeg kan bruge to minutter på at hjælpe en medarbejder videre, så gør jeg det,” slutter Stine.

Målet er, at borgeren oplever et stabilt og sammenhængende forløb. Derfor er tværfagligheden central: den sikrer den røde tråd via hurtig faglig afklaring, kontinuitet og løbende opfølgning til
til familien, medarbejderen og sagsbehandleren.