”Det er vigtigt for mig at være tæt på”

Hjemmebesøg hos borgerne er en vigtig del af Nikolajs arbejde som sundhedsfaglig driftsleder på respiratoriske ordninger i DUOS. Og det ligger godt i forlængelse af hans brede erfaring fra sundhedssektoren.

Indtil for 2 år siden arbejdede Nikolaj som social- og sundhedsassistent (SSA) i det offentlige sundhedsvæsen. Han var blandt andet kontaktperson for borgerne og siden medicinansvarlig for 2 afdelinger i psykiatrien, inden han blev overtalt til at søge jobbet som driftsleder i DUOS.

”Førhen arbejdede jeg helt ude hos borgerne og var vant til den nærhed i dagligdagen. Det har jeg taget med mig som driftsleder, og derfor lægger jeg stor vægt på mine hjemmebesøg og det daglige samarbejde med borgerne. Det er vigtigt for mig at være tæt på,” fortæller Nikolaj.

”Jeg kan mærke, at det gør en forskel for borgerne, når jeg kommer ud og siger hej til dem og hører, hvordan det går. At de føler sig trygge, og at vi får skabt en god relation, samtidig med at de får sat et ansigt på mig.”

Rollen som bindeled og sparringspartner

Det er ikke kun borgerne, Nikolaj er tæt på i hverdagen. Som driftsleder er han bindeled mellem region, kommune, RCØ (Respirationscenter Øst på Rigshospitalet), borger, pårørende og medarbejdere. Han sørger for vagtplaner, personalemøder, rekruttering mv. og er også den, som både borgere og medarbejdere ringer til, når de har spørgsmål eller brug for sparring i forbindelse med den respiratoriske overvågning og de kommunale opgaver.

”Hvis en borger eksempelvis gerne vil på ferie, ringer de og spørger os om det, fordi vi kender reglerne. Hvis man har respirator eller andre hjælpemidler, er der mange ting der skal kordineres mellem de forskellige instanser,” forklarer Nikolaj og fortsætter:

”Men jeg kan jo se, hvor meget livsglæde det giver borgeren at komme på ferie, og derfor giver jeg den gerne en ekstra skalle for, at de kommer afsted. I år havde vi for eksempel en borger, hvor der var mange huller i vagtplanen, kort før hun skulle afsted på ferie. Heldigvis nåede vi at få lukket det hele, så turen ikke skulle aflyses – det gav stor glæde hos både borgeren og mig selv.”

Hvad er respiratorisk overvågning?

Den respiratoriske overvågnings vigtigste opgave er, at sikre frie luftveje hos borgeren. Det kan både være non-invasiv behandling via maske, og det kan være invasiv behandling via respirator eller en tube. Overvågningen kan foregå i hjemmet og uden for hjemmet.

DUOS leverer den respiratoriske overvågning efter aftale med regionen, mens det er kommunen, der dækker borgerens nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. DUOS har ansvaret for den daglige drift af overvågningen og sikrer at de sundhedsfaglige krav på ordningen bliver overholdt. I tilfælde af sygdom sørger DUOS for vikardækning.

Læs mere om respiratorisk overvågning.

Andre nyheder

Se alle nyheder

13. september, 2024

Hjemmebesøg hos borgerne er en vigtig del af Nikolajs arbejde som sundhedsfaglig driftsleder på respiratoriske ordninger i DUOS. Og det...

Læs nyhed her

4. september, 2024

For Laura Kehler har en til tider hård og trættende hverdag med muskelsvind ikke været nogen hindring for at tage...

Læs nyhed her

27. august, 2024

Vagttelefonen i DUOS sikrer, at borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere altid kan komme i kontakt med en sundhedsfaglig medarbejder, når der...

Læs nyhed her

Skriv til os

36 34 79 00