DUOS-hjælper giver små pauser med stor betydning

Femårige Jeppe fra Haderslev er en sød og blid dreng med særlige behov. Han er både socialt og kommunikativt udfordret og har derudover store søvnproblemer. Derfor søgte familien i 2025 om hjælp udefra. Den kom i form af en sygeplejestuderende fra lokalområdet, som i dag er blevet Jeppes bedste voksenven.

I 2020 kom Jeppe til verden. Da han var to år gammel fik han stillet tre diagnoser. Han havde infantil autisme, en lettere mental retardering (Jeppe er kognitivt på samme stadie som en på halvandet) og dertil en kommunikationsbrist, der gør, at Jeppe ikke har et verbalt sprog eller en pegegestik. Når Jeppe for eksempel er sulten, tager han fat i sine forældre og trækker dem hen til køkkenet.

Jeppes forældre, Anne Mette og Brian, fortæller, at Jeppe er lidt af en enspænder. Han interesserer sig ikke rigtigt for andre børn. Heller ikke sin lillesøster, Kamille, på to år. Udover det manglende sprog skiller Jeppe sig ud fra mængden på grund af sin størrelse. Han er kun fem og et halvt, men vejer over 25 kilo og ligner fysisk en på 7-8 år. Og så vil han gerne tumle. Jeppe er en blid, men stærk dreng.

“De første to-tre år med Jeppe, var han enormt nem,” fortæller Anne Mette. “Han sov igennem hele natten og var glad og tilpas. Men på et tidspunkt insisterede Jeppes dagplejemor på, at vi fik ham udredt. Hun syntes, at han opførte sig anderledes i forhold til de andre børn. Efter udredningen og særligt, da jeg blev gravid med Kamille, begyndte Jeppe at sove dårligere og dårligere. Lige siden har søvn været en stor udfordring.”

To-tre timers putteritual

Jeppe bliver ikke naturligt træt ligesom andre børn. Tværtimod forbinder han indsovningsperioden med leg. Han holder sig selv vågen ved at bevæge sig frem og tilbage i sengen og ved at skrige og hvine, godt nok glade skrig og hvin, men alligevel så forstyrrende, at det er umuligt at putte Kamille samtidig.

Så nu opfører familien hver dag et ritual, som kan tage pusten fra de fleste børnefamilier: Omkring kl. 19:30 går Anne Mette op på 1. sal og lægger Kamille. Brian og Jeppe bliver nede, går ind i stuen og tænder for fjernsynet. Derfra går der typisk to-tre timer, nogle gange mere, hvor Jeppe tumler rundt i sofaen, før han finder ro. Når han endelig er faldet i søvn, bærer Brian ham forsigtigt ovenpå. Men endelig ikke for tidligt.

“Jeg har flere gange prøvet at stå med ham i armene på trappen, hvor han så er vågnet, fordi jeg løftede ham, før han var helt væk, og så kan vi gå ned igen og starte forfra,” siger Brian og fortæller, at familien har prøvet et hav af sovestrategier og hjælpemidler uden den ønskede effekt – tyngdedyner, medicin osv.

“Mit seneste eksperiment var en form for mindfulness med havdyr, der blev vist på tv-skærmen. Det virkede også fint de første to-tre dage, men så er det som om, at han vænner sig til det. Nu sidder jeg og ser noget stille og roligt voksen tv for at holde mig selv fattet, mens Jeppe falder ned.”

Tiltrængte pauser

De udmarvende aftenrutiner og den manglende søvn begyndte på et tidspunkt at slide på familien. Anne Mette arbejder som lærer, og Brian arbejdede tidligere som pædagog. Først gik han nogle timer ned i tid, så han kunne hente Jeppe tidligt fra børnehaven, men efter en særlig slem periode med søvnmangel og sygdom fik Brian tilkendt fuld tabt arbejdsfortjeneste.

“Vores sagsbehandler i Haderslev Kommune kunne godt se, at vi var ekstremt pressede, og at der skulle gøres noget nu,” forklarer Brian. Udover at Brian går hjemme, så han kan overskue at stå med Jeppe om aftenen og natten, har familien derudover fået bevilliget ni månedlige afløsningstimer på en DUOS-ordning, som siden er blevet sat op til 12 timer. I de 12 timer får Jeppe besøg af Anne Sofie, som er en sygeplejestuderende, der bor lidt uden for Haderslev.

“Anne Sofie har været guld værd for os,” siger Anne Mette. “Det er måske kun 12 timer om måneden, men de 12 timer giver os mulighed for at få lavet noget af alt det, vi bare ikke når ellers, ligesom vi kan planlægge med Anne Sofie som en ressource, der kan aflaste os, når vi har brug for det.”

Anne Sofie tager ofte på ture sammen med Jeppe, hvor de to cykler afsted og er væk i flere timer, mens de leger, spiser madpakke og gør alt det, Jeppe synes er sjovt. Anne Sofie har også været med på en tur til Legoland sammen med Anne Mette og Kamille, mens Brian fik en tiltrængt pause. En tur, som ville have været uoverskuelig for Anne Mette uden Anne Sofies hjælp.

“Vi skal snart til Brians mormors 90-års fødselsdag. Vi har tidligere haft Jeppe med til en stor fødselsdag i familien, og den dag var der ingen af os, der rigtigt var til stede. Men nu kan vi tage Anne Sofie med, og så kan hende og Jeppe bare gå, når det passer ham,” siger Anne Mette.

Et specielt øjeblik

Lige fra Jeppes første møde med Anne Sofie har der været god kemi mellem de to. Hun har et roligt gemyt, som passer godt til Jeppe. “Og så gør det heller ikke noget, at Anne Sofie er ret stærk og godt kan finde ud af at tumle,” siger Brian.

For Anne Sofie har mødet med Jeppe også haft stor betydning. Hun kan godt se, hvor hårdt det er for Anne Mette og Brian at få hverdagen til at hænge sammen, og derfor er hun også helt med på sin rolle.

“Min opgave er at give Anne Mette og Brian nogle timers ro, så de har tid til at være sig selv, og så de kan fokusere på at være sammen med Jeppes lillesøster,” siger hun og fortæller, at hende og Jeppe er blevet gode venner. Det kunne hun især mærke sidste sommer, hvor de to legede på familiens trampolin udenfor.

“Jeppe er en meget urolig dreng. Det der med at sidde stille… det gør han ikke rigtigt. Jeg husker det som om, vi havde hoppet på trampolin i flere timer. På et tidspunkt lagde jeg mig ned for at tage en pause, og så lagde Jeppe sig ned ved siden af mig helt stille med sit hoved ind til mig. Sådan lå vi i to-tre minutter og bare kiggede op i himlen. Det havde jeg aldrig set ham gøre før. Det var et helt specielt øjeblik.”

Jeppe tumler på sofaen med Anne Sofie. 

God sparring fra DUOS

Selvom de 12 timer om måneden ligger fast, har familien stor indflydelse på, hvordan timerne bliver fordelt. Hvis det passer bedst med fem timer den ene dag og syv timer den anden, aftaler de bare vagterne med Anne Sofie. Den fleksibilitet i aftalen har stor værdi.

“Og så har vi også fået god sparring fra vores driftsleder i DUOS. Hun fortalte på et tidspunkt, at hun arbejdede sammen med en anden familie, som havde en dreng med nogle af de samme udfordringer som Jeppe, og der havde en gluten- og laktosefri kost gjort en forskel. Så det prøvede vi, og det har faktisk også virket for os. Det har givet en større kropslig ro hos Jeppe,” siger Anne Mette.

“Det er et godt eksempel på den hjælp, vi får gennem DUOS. De er gode til at byde ind. En gang imellem ringer vores driftsleder bare for at høre, om alt er okay. De bekymrer sig for vores familie og følger med i, hvordan det går,” slutter hun.

Her ses Jeppe med sine forældre, Anne Mette og Brian, søster Kamille og DUOS-hjælper, Anne Sofie.